Den obligatoriske del af 10. klasse, som gælder undervisningen i dansk, matematik og engelsk samt linjetimerne, udgør 19 klokketimer.
Som elev i 10. klasse skal du mindst modtage 21 klokketimers undervisning om ugen, og derfor skal du selv vælge yderligere timer, mindst 2 om ugen.
Du må selv bestemme, om det skal være tilbudsfag og/eller valgfag. I denne folder kan du se, hvilke muligheder der er. De forskellige valghold oprettes dog kun under forudsætning af, at der er tilstrækkelig mange tilmeldinger, hvilket vil variere fra fag til fag. Tilmeldingen sker til indskrivningssamtalerne i maj/juni.
Tilbudsfag 2025/26
Fysik/kemi - 2 timer ugentligt
Undervisningen foregår på Maglehøjskolen, og du skal derfor enten med bussen, gå eller cykle dertil.
Tysk - 3 timer ugentligt
Faget er udelukkende henvendt til elever, der har afsluttet tysk i 9. klasse.
Fransk - 3 timer ugentligt
Faget er udelukkende henvendt til elever, der har afsluttet fransk i 9. klasse.
Ekstra dansk- 1 time ugentligt
Et grundkursus for de elever, der har brug for at træne læsning, stavning, grammatiske færdigheder, analyse mv.
Ekstra engelsk - 1 time ugentligt
Basic English, repeat and learn
Et fremmedsprog, en anderledes udtale, nye ordlyde - det kan være rigtig svært; også selvom man har haft det i flere år. Her tager vi fat i Basic English - grammatik, ordlyde, sætningsopbygning, lytte og forstå, osv. Vi skal arbejde med lytte-øvelser og sange, små online sprogforløb, grammatikøvelser, spil og sproglege - alt sammen noget der styrker dit sprog og gør dig mere sikker. Vi har også mulighed for at arbejde med ugens lektier og årets prøver.
Ekstra matematik - 1 time ugentligt
Genopfrisk matematik
Vil du blive bedre til at forstå procentregning og huske, hvordan du beregner arealet af en cirkel? Så er Genopfrisk matematik noget for dig. Vi lægger vægt på at træne de grundlæggende matematiske færdigheder og samler op på de udfordringer, der måtte være. Fagligt starter vi der, hvor du er og tager udgangspunkt i, hvad du har brug for at arbejde med. Så hvis du vil have en genopfriskning i matematik, er dette holdet for dig.
Valgfag 2025/26
Brazilian Jiu-Jitsu - 1 time ugentligt
Er du nysgerrig på kampsport, og har du lyst til at prøve noget nyt i et trygt og fedt fællesskab? Så er valgholdet Brazilian Jiu-Jitsu (BJJ) måske noget for dig! Her lærer du grundlæggende teknikker, samarbejde og kropskontrol gennem sjov og varieret træning. Du behøver hverken erfaring eller at være i topform – alle kan være med, og vi hjælper hinanden undervejs. BJJ handler ikke om at slå, men om teknik, respekt og selvtillid. Kom og vær med til en time med bevægelse, udfordringer og god stemning på måtten!
TRIM - 1 time ugentligt
Trivsel, Robusthed, Identitet, Mod
- Samtaler, øvelser, mindfulness og ro
Band - 1 time ugentligt
I skolens band, skal vi spille sammen og have det sjovt!
Du må gerne kunne spille på et instrument eller have lyst til at synge, men du behøver ikke at være øvet. Det er vigtigt, at du interesserer dig for musik og har lyst til at indgå i et musikfællesskab. Når vi har øvet et par gode numre op, spiller vi for resten af skolen og måske også til åbent hus.
kort- og brætspil - 1 time ugentligt
Er et sted, hvor passionerede kortspillere og dig, der godt vil lære at spille kort, samles for at få socialt og afslappet samvær med hinanden. Her kan både erfarne og nye spillere udfordre hinanden, lære og have det mega sjovt. Det er et fællesskab, hvor man kan nyde spilleglæde, mens vi får nye venskaber, på kryds og tværs.
Morgentur - 1 time ugentligt
Kom godt fra start, få vind i håret og øget energi. Hvis du savner overskud i skoledagens første timer, så er Morgentur noget for dig. Vi starter dagen med en tur i naturen omkring skolen - du bestemmer selv om du vil gå eller løbe. Du kan både være med, hvis du vil fortsætte din løbetræning eller hvis du blot har lyst til at starte dagen med lidt frisk luft og en snak med en ven eller veninde.
Mountainbike – 1 time ugentlig, frem til efterårsferien
Holdet for dig, som synes det er fedt at fare hen ad en skovsti på cyklen, mærke adrenalinen pumpe og være klar til næste sving. Mountainbike er sjovt, intenst, effektivt og til tider hårdt, men aldrig kedeligt! Vi kommer også ind på køreteknik og vedligeholdelse. Det kræver
ikke, at du har din egen mountainbike, da du kan låne cykel og hjelm på skolen.
Life Skills - 1 time ugentligt
Holdet for dig, der gerne vil være klar til livet efter skole - uden at føle dig helt lost, når du en dag står med regninger, årsopgørelse og et tomt køleskab. Her lærer du de ting, man faktisk får brug for i virkeligheden. Hvad skal man huske når man flytter hjemmefra, lave budget, og få hverdagen til at fungere. Vi arbejder med planlægning, ansvar, selvstændighed og alle de små hacks, der gør voksenlivet meget nemmere. Det er et praktisk og sjovt fag med fokus på det virkelig liv. Du bliver bedre rustet til fremtiden og lærer skills, du kommer til at bruge resten af livet.
Advanced English – 1 time ugentligt
Is English easy peasy? Are you bored with normal English classes and want to be challenged with a higher level English? Here’s your chance to expand your vocabulary, experience English literature and try your hand at high school level English. Vi prøver kræfter med HF engelsk prøverne og øver fremlæggelser om ugens emner.
Madhold/café – 1 time ugentligt
Det praktiske valghold, hvor vi tilbereder mad, der efterfølgende sælges i cafeen. Holdet for dig, der kan lide at lave mad eller som gerne vil lære det. Du får konkret madlavningserfaring og indblik i salg og drift af cafeen.
Spansk – 2 timer ugentligt
Overvejer du spansk på din ungdomsuddannelse, har du her mulighed for at få en forsmag på sproget og et solidt forspring, hvis du skal fortsætte med spansk efter 10. klasse. Vi starter helt fra bunden, og det er ikke et eksamensfag. Chao – y nos vemos!
KREA-café – 1 time ugentligt
I caféen kan du lave dine egne smykker og andre små kreative projekter. Vi arbejder med forskellige metoder og teknikker og du kan bl.a. lære at fremstille nye smykker re-designe eventuelle gamle smykker og loppefund. Du kan også lære at lave simple småreparationer.
Ekstra matematik - Digitale værktøjer og hjælpemidler - 1 time ugentligt
Dette valgfag er for dig, som har en forståelse for matematik, men savner hjælp til brug af de programmer, man møder i matematikundervisningen. Vi vil særligt arbejde mod at blive bedre til at bruge Geogebra, og kommer derudover også til at arbejde med Google Sheets og Docs, CAS og andre digitale værktøjer, som man bruger i matematik i 10. klasse og på mange videregående uddannelser.
Begyderfransk/Intro til fransk
Kom og vær med til at få et indblik i det franske sprog og kultur!
Vi øver os i at tale og skrive lidt på fransk, og undersøger bl.a.:
- Hvilke franske musikere og film kender vi?
- Hvordan fungerer den franske skole?
- Hvorfor lærer fransk og i hvilke lande tales der fransk?
- Fransk mode og modehuse
- Hvordan opfattes franskmænd generelt af danskere?