I en skov en hytte lå...
Tag en weekend eller uge ud af kalenderen og nyd livet i vores 600 m2 store hus "Stavsnäs".
Huset (som oprindeligt er et gammelt plejehjem) er ejet af Egedal Kommune, men administreres af Ung Egedal.
På denne side kan du læse meget mere om Stavsnäs, hvordan du lejer den, priser og regler for brug af huset.
Om Stavsnäs
I 2013 gennemgik huset en større renovering med bl.a. helårsisolering, nyt køkken med dobbeltkomfur, 2 opvaskemaskiner, køleskabe og fryser. Fordelt på stueplan og 1. sal indeholder huset 12 værelser med i alt 32 sengepladser, toilet, badeforhold, spisestue, stue med musikanlæg samt tv/dvd. Kælderen er indrettet med vaskerum, dart, billard, pejsestue samt sauna.
NB: Af hensyn til dyrelivet, skal hunde holdes i snor - både på og udenfor matriklen.
Adressen er:
Groeryd 3209, 287 93 Strömsnäsbruk, Sverige.
Link til Google Maps: Stavsnäs
Huset ligger naturskønt i udkanten af skoven med ca. 1 times kørsel til skibakkerne i Vallåsen og kun 110 km./ ca. 1 time og 10 minutters kørsel fra færgen i Helsingborg.
Priser og regler for Stavsnäs
Via linket herunder kan du læse mere om priserne for at leje Stavsnäs, samt de gældende regler for brug af huset.
Man kan kun leje Stavsnäs et år frem, og vær opmærksom på at prisen på lejen kan ændre sig fra år til år. (prisen er den gældende på hjemmesiden)
Bookingoversigt:
Herunder kan du se kalenderen for Stavsnäs. Når du lejer huset, modtager du umiddelbart før udlejningsdatoen en kode til en nøgleboks, der er placeret ved hoveddøren til huset.
Hvis du vil have mere information vedrørende leje af Stavsnäs, kontakt Ung Egedal på: UngEgedal@egekom.dk.