SSP står for: Skole, Socialforvaltning og Politi.
SSP samarbejdet i Egedal Kommune bliver koordineret af to SSP-konsulenter, som har til formål at sikre det kriminalpræventive arbejde, henvendt til børn og unge. SSP Ung Egedals arbejde inkluderer børn og unge i Egedal op til det 18. år. På sigt bliver SSP+ desuden en del af SSPs arbejde, hvormed målgruppen i SSP går op til det 24. år. SSP Egedal er forankret i Ung Egedal, som desuden hører under Dagtilbud og Skole.
Ung Egedals Fritidsordning
Egedal SSP arbejder tæt sammen med Ung Egedals Fritidsordning. Dette især omkring hvilke behov der er i kommunen, og hvordan der kan indgås samarbejde om at løfte det kriminalitetsforebyggende samt trivselsrettede arbejde.