Drømmer du om sol, storby-vibes, shopping, tapas og fede oplevelser med andre unge? Så tag med Ung Egedal til Madrid i vinterferien 2027!
Vi flyver til Spaniens megafede hovedstad lørdag d. 13. februar og vender hjem igen onsdag d. 17. februar. Her skal vi opleve Madrid helt tæt på – de hyggelige gader, store pladser, streetfood, shopping, seværdigheder og den helt særlige spanske stemning.
Vi er stadig i gang med at planlægge turens program, men du kan godt glæde dig til masser af oplevelser, grin og storby-eventyr sammen med andre unge fra Ung Egedal.
Der er en forventet egenbetaling på ca. 4.900 kr., som inkluderer fly, transfer, hotel med morgenmad, transport rundt i Madrid samt entré til de seværdigheder, vi skal opleve. Beløbet betales over rater, og der er et depositum på 1.000 kr. ved tilmelding (refunderes ikke ved efterfølgende afmelding). Se i øvrigt vores rejsebestemmelser på
www.rejsebestemmelse.ungegedal.dk.
Tegning af rejse- og afbudsforsikring skal man selv stå for, ligesom man selv er ansvarlig for evt. rekvirering af visum.
Afrejse d. 13/2-2027
Hjemkomst d. 17/2-2027
Madrid har i februar typisk milde temperaturer og masser af soltimer – perfekt til storbyferie uden alt for mange turister.
OBS: Der er et begrænset antal pladser – så vær klar, når tilmeldingen åbner.