Hvis du er vild med alt indenfor beauty, og du gerne vil have den ultimativt fedeste
beautycamp- så er dette lige noget for dig!
CampWAUW
er tre oplevelsesrige og uforglemmelige dage for dig og dine venner. Den er fyldt med lærerige workshops og sjove arrangementer, og hele forløbet er med til at booste dit indre, så du kan shine på det ydre.
Campen er for unge i alderen 13-17 år.
På CampWAUW skal du igennem 5 workshops, som afvikles af professionelle undervisere.
De vil lære dig, hvordan du lægger den flotteste makeup, styler dit hår, pynter dine negle og meget mere. Alle workshops er hands-on , så alt det du lærer, skal du udføre selv.
Hele forløbet afsluttes med et brag af et modeshow (det er dog ikke et krav, at man skal gå modeshow – det er kun til dem, der har lyst).
Under hele campen vil der være stort fokus på sammenhold og fællesskab på tværs af de ungdomsskoler, der deltager. Det betyder bl.a., at programmet om aftenen er fyldt med underholdning, sjove indslag og kreative workshops.
Du kan bl.a. hygge med brætspil, Silent Disco,MySelfie , hoppe ibumberballs, tage en danseworkshop eller nyde et fodbad og en ansigtsmaske i vores wellnessområde.
Du kan også glæde dig til LIVE musik quiz og POOL PARTY! Vi fylder nemlig swimmingpoolen med badedyr, tænder lysshowet og lader DJ’en spille op.
CampWAUW arrangeres af UngEvent i samarbejde med ungdomsskolerne på tværs af Danmark (herunder Ung Egedal, og vi har selvfølgelig også en lokal underviser med).
Turen koster 650 kr., som dækker transport med bus, overnatning (man indkvarteres i 2-3 personers værelser), fuld forplejning og al undervisning.
OBS: Vi har kun 15 pladser på campen , og de går til de 15, der først tilmelder sig.
fra den 9/2 og kommer hjem igen d. 11/2 2026 på Midtjysk Efterskole i Ejstrupholm
Pris: 650 kr.