Kom til foredrag om forældreskabet og relationen til din teenager.
Mød psykolog Ulla Dyrløv, der vil fortælle om de udfordringer og dilemmaer, man kan opleve når ens barn kommer i puberteten, og der skal tages stilling til alkohol, nikotin, sex, skærm og sengetider.
Rollen som forældre til en teenager kan være udfordrende - og det kan være svært at vide, hvordan man bedst er der for sit barn. For selvom vores børn bliver større og mere selvstændige, har de stadig brug for en pilot, der hjælper, styrer og navigerer, så vi sikrer os, at de får et godt, sjovt og trygt ungdomsliv.
Under foredraget får du gode råd til, hvordan du sikrer en tæt relation til din teenager. En relation baseret på tillid og respekt, så I kan tage en god og konstruktiv snak om det, der fylder i dit barns liv. Du vil også blive klogere på, hvornår og hvordan du kan handle.
Om Ulla Dyrløv
Ulla Dyrløv er autoriseret psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi. Til daglig driver hun Familiepsykologisk Praksis og benyttes ofte af medierne som ekspert på området. Hun har udgivet en række bøger om børn, unge og familier, bl.a. bestselleren Pilot for dit barn.
Bag foredraget står projektet ’Fælles om ungelivet’. Foredraget er for alle forældre til teenagere i Egedal Kommune og andre der måtte have interesse.
Praktisk info:
Til alle som er tilmeldt foredraget.
Vi glæder os til at se dig til foredraget ’Pilot for din Teenager’ med Ulla Dyrløv, tirsdag d. 16. september på Egedal Gymnasium, Gymnasievej 1, 3660 Stenløse.
Dørene åbner kl. 16.30, og programmet starter kl. 17.00. Du skal ikke vise billet i indgangen.
Du skal blot være tilmeldt, så vi ved der er pladser nok.
Dato: tirsdag d. 16. september
Tid: kl. 17.00 – 18.30
Sted: Egedal Gymnasium, Gymnasievej 1, 3660 Stenløse