Sommerkursus – din ekstra chance for en plads på en erhvervsuddannelse!

 

Manglede du lige det sidste for at få 02 i dansk og/ eller matematik?

Og kan du nu ikke komme ind på den erhvervsuddannelse, som du drømte om? Så fortvivl ikke.

Via et 3 ugers opkvalificerende sommerkursus hos os kan du nemlig få:

  • Et intensiv og særligt tilrettelagt undervisningsforløb, der løfter dit faglige niveau i dansk og/eller matematik
  • Teknikker til at undgå at blive alt for nervøs til eksaminerne
  • Uddannelsesvejledning
  • En EKSTRA chance for at komme til optagelsesprøve på erhvervsskolen
  • Tilbud om en erhvervsmentor, som vil hjælpe dig med at fastholde dit fokus, når du starter på din erhvervsuddannelse

Hvem kan komme på sommerkursus?

Hvis du opfylder nedestående krav, kan du deltage på sommerkursus:

  • Du har netop afsluttet din 9. eller 10. klasse, men har desværre ikke opnået 02 i dansk og/ eller matematik
  • Du har været til en optagelsesprøve på erhvervsskolen, men bestod desværre ikke

Hvornår?

Uge 29 til 31 (d. 18. juli til 5. august 2016)
Mandag til fredag vil der være undervisning fra kl. 9:30 – 15:30

Hvor?
Hos Ung Egedal i Smørum (Der kører bus direkte fra Måløv st. og ellers er der 10 min på gå-ben).

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Trine Christensen, Udviklingskonsulent hos Ung Egedal, på trine.christensen@egekom.dk eller tlf. nr. 72 59 92 07.

Om sommerkurset

I forlængelse af indførelsen af karakterkravet på 02 i dansk og matematik for at opnå optagelse på en erhvervsuddannelse, tilbydes elever, der har svært ved at nå dette faglige krav i en periode på 2 år (2015-16), mulighed for at kvalificere sig via et fagligt intensivt sommerkursus. I den 2 årige periode afholder 15 kommuner (inkl. Egedal) sommerkurser som et forsøgsprojekt med økonomisk støtte af Undervisningsministeriet.